Drivhusrens

Fjerner smuds og belægninger

Drivhus
  • Effektiv rengøring
  • Uden parfume og konserveringsmidler
  • Drøj i brug

A Green Way® Drivhusrens fjerner effektiv smuds og snavs samt andre belægninger fra drivhusets ruder og øvrige overflader. Drivhusrens kan også anvendes på væksthuse og udestuer. 

I løbet af året bliver drivhuse, udestuer, væksthuse o.l. dækket af smuds, snavs og andre belægninger. For at få det bedste lysinfald og dermed bedste udbytte af disse områder, er en rengøring nødvendig. A Green Way® Drivhusrens er idéel til rengøring af disse områder. Ikke alene bliver drivhuset pænere at se på, men et rent drivhus er med til at forebygge angreb af bl.a. skadedyr og svampesygdomme.

A Green Way® Drivhusrens indeholder hverken parfume eller konserveringsmidler.

 

Drivhusrens

To gange om året

De bedste resultater opnås ved minimum 2 årlige behandlinger: ved sæsonens start og afslutning.

Et rent drivhus giver bedre adgang til solens stråler og varme i drivhuset, og dermed en bedre avl. Et rent drivhus i vinterhalvåret vil give mere lys til sarte og overvintrende planter, der opbevares i drivhuset udenfor sæson, når glasset ikke er delvist dækket af smuds og belægninger.

A Green Way® Drivhusrens sælges i koncentreret form, og skal opblandes med vand før brug. Der skal kun anvendes 20 ml drivhusrens pr. 1 liter vand.

Fif og tips

  • Det er en god idé at rengøre drivhuset på en overskyet dag, da solskin hurtigt kan få sæben til at tørre ind
  • Vask ikke kun belægninger af ruderne - husk også kanter, hjørner og samlinger
  • Brug gerne en stiv børste til at komme ind i alle hjørner og kroge; her gemmer sig gammelt plantemateriale og overvintrende skadedyr
  • Brug rigeligt med sæbevand og skyl efter med koldt, rent vand
  • Husk at fjerne eller dække overvintrende planter til, så de ikke pjaskes til med sæbevand

Vælg fornuftigt

Bæredygtige løsninger er med til at sikre vores fremtid.
Ved at vælge A Green Way®, er du medvirkende til at mindske brugen af farlige giftstoffer og dermed bane vejen til fremtiden.

Se sortiment

Vores forhandlere

A Green Way® produkterne kan kun købes gennem vores forhandlere.